Salgs- og Logistikkoordinator til OXYMAT
Actief Hartmanns søger for OXYMAT en engageret og erfaren Salgs- og Logistikkoordinator, der trives i et internationalt miljø med mange kontaktflader. I stillingen kommer du til at arbejde med ordrebehandling, spedition og internationale forsendelser. Så kender du til remburs og CAD – så er du måske den, vi leder efter.
OXYMAT er pt. beliggende i Helsinge, men vil inden for de næste 6 måneder flytte tættere på København.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Udarbejdelse af tilbud, ordrebehandling og fakturering i SAP
- Koordinering og forberedelse af eksport- og importdokumenter i samarbejde med speditører
- Sikre korrekt håndtering af remburs og øvrige forsendelsesdokumenter i henhold til
- salgsbetingelser og kontrakter
- Indhente og booke fragt hos internationale speditører og sikre løbende kommunikation for at opfylde kundens krav og lovgivning
- Udarbejde fragt- og eksportdokumenter (FOB, CFR, CIF, CIP m.fl.)
- Udstede forsikringscertifikater og oprindelsescertifikater (COO)
Du vil, i stillingen, arbejde tæt sammen med projektledere og andre interne afdelinger for at sikre en effektiv og sammenhængende salgs- og logistikproces. Derudover vil du løbende varetage forskellige salgsrelaterede opgaver og sikre, at ERP-systemet altid er opdateret med korrekt information.
En vigtig del af din rolle vil også være den daglige kontakt med kunder, leverandører og øvrige interessenter på tværs af organisationen, hvor du bidrager til at opretholde et højt serviceniveau og stærke relationer.
Din erfaring:
I stillingen lægges vægt på, at du har solid erfaring inden for logistik, spedition eller en lignende funktion. Du er vant til at håndtere ordrebehandling og fakturering i ERP-systemer – gerne SAP – og har et godt overblik over hele processen. Samtidig har du en stærk forståelse for eksportdokumentation og de komplekse arbejdsgange, der følger med internationale forsendelser. Derudover har du:
- Gode dansk og engelskkundskaber i både skrift og tale
- Erfaring med remburs, CAD og andre specielle betalingsbetingelser
- Rutineret bruger af Microsoft Office-pakken
- En struktureret og detaljeorienteret tilgang med fokus på præcision og kvalitet
Interesseret?
Søg stillingen ved at uploade dit CV og din ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent i Actief Hartmanns Anne-Mette Juncker Davidsen på mobil +45 4121 1344 eller på mail: anne-mette.davidsen@actief-hartmanns.dk.
-
Type:
FastansættelseFuldtid -
Region:
DK Nordsjælland -
Jobnummer
R1004550 -
Ansøgningsfrist 2025-06-02 23:59:59
-
Kontakt: Anne-Mette Juncker Davidsen
eller ring +45 41 21 13 44

-
-
OXYMAT er en af Europas førende producenter af PSA-baserede oxygen- og nitrogengeneratorer. Vi udvikler og producerer on-site gasgenereringsløsninger med fokus på høj kvalitet, energieffektivitet og driftssikkerhed. Vores løsninger anvendes globalt i brancher som akvakultur, vandbehandling, hospitaler og sundhedssektoren, minedrift, marine, fødevareproduktion samt andre industrier med behov for pålidelig gasforsyning.
Hovedkontoret er placeret i Helsinge, Danmark – dog flytter vi tættere på København inden for de næste 6 måneder. Vores produktion, udvikling og service er baseret i Vaďovce, Slovakiet, mens salget er delt mellem Danmark og Slovakiet.Vi er en virksomhed i vækst og modernisering, hvor vi løbende styrker og udvikler vores organisation. Hos OXYMAT går vi op i både mennesker og miljø. Vi leverer løsninger, der lever op til nutidens krav om kvalitet, driftssikkerhed og bæredygtighed.