PLC programmør til førende producent af store CO2- og kulbrinteanlæg

Brænder du for at udvikle fremtidens grønne klimaløsninger? Har du lyst til at blive en del af en ung vækstvirksomhed med store ambitioner? På vegne af FENAGY søger Actief Hartmanns en erfaren PLC-programmør til deres team i Lystrup!

På vegne af FENAGY søger vi en erfaren PLC-programmør til at indgå i teamet af 7 programmører. Som PLC-programmør ved FENAGY kommer du til at indgå i et teknisk team og bidrage til udviklingen af styringsplatformen til varmepumper og køleanlæg til fjernvarme og industri, herunder også deres cloudløsning, som overvåger deres anlæg.

Om Jobbet

Som PLC-programmør hos FENAGY bliver du en vigtig del af det tekniske team. Programmeringsteamet kommer ind i projekterne, når disse er solgt. Her fastlægges styringsbeskrivelsen for det konkrete projekt, og man definerer i samarbejde med kunden, hvordan det færdige produkt skal kunne konfigureres.

Her vil du bidrage til udviklingen af styringsplatforme til innovative varmepumper og køleanlæg til fjernvarme og industri. Dit arbejde vil også omfatte udvikling og vedligeholdelse af en avanceret cloud-løsning til overvågning af anlæggene.

Udover de konkrete kundeprojekter vil du også få en central rolle i at opbygge, standardisere og strukturere FENAGYs software.

Nogle af opgaverne vil være:

  • PLC og HMI-programmering i Siemens TIA
  • Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser
  • Deltage i projektarbejdet fra start til slut
  • Lejlighedsvis fjernsupport sammen med resten af teamet
  • Indkøring og test af FENAGYs anlæg
  • Standardisering af softwareløsningerne

Kort fortalt, så vil du få en central rolle i at udvikle og struktureret opbygge software til FENAGY’ produkter.

Om dig

Vi søger en kandidat, der har teknisk dygtighed og trives med både selvstændige og teamorienterede opgaver. Du har sans for struktur, kan tage ansvar, og har mod på at arbejde i en dynamisk vækstvirksomhed.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant el-teknisk uddannelse som ingeniør, automationsteknolog, maskinmester eller lignende
  • Har fleres års erfaring med PLC-programmering – kendskab til Siemens TIA-Portal er en fordel
  • Er en teamplayer, der kan samarbejde om løsninger.
  • Arbejder målrettet og tager ejerskab over dine opgaver
  • Du har sandsynligvis erfaring med at bygge standard units/moduler

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Mette Hawk mette.hawk@actief-hartmanns.dk eller Jørn Emil Stochholm Sørensen på joern.soerensen@actief-hartmanns.dk. Vi holder samtaler løbende. 

Om Fenagy

Fenagy A/S er en førende dansk producent af industrielle varmepumper og køleanlæg med naturlige kølemidler, primært CO2. Firmaet blev grundlagt i 2020, og siden er det gået stærkt. Vi er i dag ca. 90 medarbejdere på kontor og i produktion i Lystrup, lidt nord for Aarhus. Vores største marked er den danske fjernvarmesektor, hvor vi har stor succes med vores bæredygtige CO2-anlæg, og derudover sælger vi løsninger til industrien, hvor vores kombinerede varme- og kølesystemer kan genbruge al overskudsenergi. Vi har ambitiøse planer om også at vækste udenfor Danmark og har stigende aktivitet i England, Norden, Polen og Tyskland. Fenagy er en del af den svenske Beijer Ref koncern.

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
  • Region:
    DK Midtjylland
  • Jobnummer
    R1004255
  • Ansøgningsfrist 2025-01-31 23:59:59
  • Kontakt: Jørn Emil Sørensen
    eller ring +45 41 21 14 18