Kvalitetsbevidst montør til montage af magneter søges til dansk virksomhed i Jyllinge

Til dansk virksomhed i Jyllinge søger vi en detaljeorienteret og dygtig montør, som skal fremstille avancerede partielacceleratorer, som distribueres globalt.

Virksomhedens produkter er verdenskendte og de producerer b.la. elektromagneter til partikelacceleratorer, som bruges bl.a. til strålebehandling af kræft.

Det er en virksomhed som vægter sikkerhed højt.

I samarbejde med dine kollegaer, vil du være med til at samle, teste og justere produkter i henhold til tegninger og specifikationer. Du vil arbejde med forskellige typer af montageopgaver, såsom elektrisk, mekanisk, pneumatisk og vakuumteknik. Alt sammen med fokus på at sikre, at produkterne overholder de gældende standarder og kundekrav.

Dit ansvarsområder vil bl.a. indbefatte:

  • Montage af magneter til større anlæg samt klargøring til forsendelse
  • Samling af større enheder til acceleratorer

Din profil

Du har formentlig en faglig uddannelse indenfor metalfagene som smed, finmekaniker, industritekniker eller lignende.

Derudover kan du tolke tekniske tegninger og dokumentation på dansk og engelsk samt har erfaring med brug af måleudstyr til geometriske opmålinger f.eks. mikrometerskruer og måleklodser.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har gennemført et epoxykursus, har forståelse for slaglodning, svejsning af rustfrie emner eller renrums arbejde.

Som person er

  • Kvalitetsbevidst
  • Detaljeorienteret
  • Trives med at arbejde selvstændigt med rutineopgaver
  • Det er vigtigt du er samarbejdsorienteret da du også vil indgå i forskellige projektsamarbejder
  • God til både dansk og engelsk

Du vil få et job med stor selvstændighed, hvor du selv kan planlægge og udføre dine opgaver, og hvor du har mulighed for at være en del af spændende projekter i et innovativt miljø.

Arbejdstid & løn

Attraktiv løn + pension.

Mandag til torsdag 07.00-15.00 fredag 07.00-14.30, Mulighed for flekstid +/- 30 min.

Noget for dig?

Vil du vil være med til at gøre en forskel?

Kan du se dig selv i stillingen, så klik på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV og en kortfattet ansøgning.  

Vil du vide mere om jobbet eller er du nysgerrig på, om det er det rette for dig? Så er du meget velkommen til at kontakte Branch Manager Gitte Ostenfeld på gitte.ostenfeld@actief-hartmanns.dk 

 

Actief-Hartmanns A/S varetager hele rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettes hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler også inden ansøgningsfristens udløb.

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
    Vikar
  • Region:
    DK Sjælland
  • Jobnummer
    R1004187
  • Ansøgningsfrist 2024-11-15 23:59:59
  • Kontakt: Gitte Ostenfeld
    eller ring +45 41 21 13 80