International Key Account Manager til Jupiter Bach

 

Drømmer du om at arbejde for en førende virksomhed indenfor design og fremstilling af nacelle- og spinnerdæksler? Hos Jupiter Bach i Køge søger vi en dedikeret International Key Account Manager, der vil være ansvarlig for at styre kundernes projekter fra start til slut i et spændende internationalt miljø.

I denne rolle vil du være den primære kontakt mellem vores kunder og Jupiter Bach. Du vil håndtere alt fra daglig kundekontakt, behandling af tekniske koncepter og tilbud, til kontraktforhandlinger og strategisk planlægning. Dit ansvar omfatter også at sikre projekternes lønsomhed og udvikling, samt at rapportere løbende til ledelsen.

For at få succes i denne stilling, tænker vi at du skal have stærke forhandlingsevner og evnen til at skabe og vedligeholde relationer på tværs af niveauer. Du vil være med til at udvikle vores Key Account Manager-funktion, maksimere indtjening og sikre langsigtede aftaler. Du vil i jobbet også rejse efter behov for at møde kunder og sikre deres tilfredshed.

Vi søger en selvstændig person, der forstår vigtigheden af at være en ambassadør for virksomheden. Du skal kunne håndtere alle aspekter af salgsprojekter, være opfølgende og koordinerende, samt have en god og udadvendt personlighed.

Hos Jupiter Bach tilbydes en attraktiv lønpakke og stor medindflydelse på din hverdag. Du vil blive en del af et uformelt miljø, som værdsætter godt kollegialt samvær i en seriøs hverdag.

 

Om Jupiter Bach

Jupiter Bach er en markedsleder indenfor vindindustrien, med en global markedsandel på over 30%. Virksomheden fokuserer på at udvikle og levere miljøvenlige kompositløsninger, der hjælper kunder med at øge den globale andel af bæredygtig energi. Med over 1.100 ansatte og produktionssteder i Kina, Litauen, Polen og USA, er Jupiter Bach strategisk placeret tæt på de vigtigste OEM'er i vindindustrien. Virksomheden er ejet af Verdane Capital og er på en vækstrejse, hvor der stræbes efter tætte partnerskaber med de førende OEM'er globalt.

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere i en virksomhed i vækst, så vil vi gerne høre fra dig.

 

Lyder det som noget for dig?

– så skal du klikke på ansøgningsknappen herunder, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Bill René Hansen i Actief Teknik Bureauet på tlf. 2026 0225 eller via e-mail bill@actief-teknikbureauet.dk.

Actief Teknik Bureauet varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

 

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
  • Region:
    DK Sjælland
  • Jobnummer
    R1004058
  • Ansøgningsfrist 2024-08-30 23:59:59
  • Kontakt: Bill René Hansen
    eller ring +45 20 26 02 25