Business Support Executive
Actief Hartmanns søger en selvstændig og erfaren Business Support Executive, der med overblik, forretningssans og drive kan være med til at understøtte og udvikle salgsorganisationen
Vil du spille en central rolle i en virksomhed i vækst og med fokus på både kundeoplevelse, digitalisering og grøn energi? Hos Norbro Energi søger vi en struktureret og initiativrig Business Support Executive, som skal være drivkraften bag intern koordinering, salgsprocesser og administrative, salgsunderstøttende opgaver.
En nøglefunktion i salgsorganisationen
Som Business Support Executive bliver du en central spiller i Norbro Energis salgsorganisation. Du får reference til salgschefen og et tæt samarbejde med salgsorganisationen og andre interessenter i virksomheden. Din rolle spænder bredt og kombinerer operationelle opgaver med forretningsmæssig indsigt, procesoptimering og analytisk overblik.
Du får bl.a. ansvar for planlægning og koordinering af salgsrelaterede aktiviteter samt optimering af salgsprocesser – med fokus på at frigive tid til opsøgende salg og styrke kundeoplevelsen. Du arbejder selvstændigt og driver salgsunderstøttende initiativer – både operationelt og strategisk.
Derudover kommer du til at arbejde med lead management og sikrer en systematisk identificering og kvalificering af kundeemner. Du yder bred administrativ support til salgsorganisationen og understøtter onboarding af større kunder, hvor du sikrer en effektiv og professionel implementering af kundetilpassede arbejdsgange.
I samarbejde med Supply og kundeservice vil du bidrage til optimering af kundeoplevelser og processer – herunder reklamationshåndtering og koordinering af demand forecast. Din indsats sikrer, at Norbro Energi opleves som “easy to work with”, og at viden og indsigt deles effektivt på tværs af salgsorganisationen. Du vil desuden være involveret i budgetplanlægning og -opfølgning.
Din profil
Du har erfaring fra en koordinerende, kommerciel rolle og trives med ansvar, struktur og samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger. Du har et skarpt øje for detaljer og brænder for at skabe effektive processer og stærke kundeoplevelser. Du er vant til at samarbejde, men også helt tryg ved at arbejde selvstændigt og tage ejerskab for dine opgaver og forretningsområder.
Vi ser gerne, at du:
• Har minimum 5 års erfaring fra en koordinerende eller ledende salgsrolle
• Har erfaring indenfor områderne salgssupport, salgskoordination eller BackOffice
• Har flair for IT og data – særligt i Excel, Power BI og CRM-systemer (gerne Salesforce)
• Er struktureret, handlekraftig og har blik for optimering og kvalitet
• Trives i en dynamisk hverdag med mange bolde i luften og evner at prioritere
• Taler og skriver dansk og engelsk og hvis du har kendskab til svensk er det en fordel men intet krav
Vi tilbyder
Hos Norbro Energi får du en alsidig og ansvarsfuld stilling i en virksomhed i vækst. Du bliver en del af en ambitiøs og engageret organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling – og hvor dine initiativer bliver omsat til konkret værdi.
Du får:
• En spændende og udviklende rolle i et uformelt og samarbejdsorienteret miljø
• Mulighed for at præge og forbedre salgsunderstøttende processer
• Tæt samarbejde med både ledelse og nøglefunktioner i organisationen
• Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og attraktive personalegoder
Om Norbro Energi
Norbro Energi leverer fleksible og bæredygtige energiløsninger til både private og erhverv på det skandinaviske marked. Vi er en agil, dansk ejet virksomhed med fokus på nærhed, kvalitet og kundetilfredshed – og har ambitiøse mål om at gøre energimarkedet mere transparent og kundevenligt - Læs mere på: www.norbro.dk
Interesseret?
Søg stillingen via ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV og en kort motiveret ansøgning.
Actief Hartmanns varetager rekrutteringsprocessen og vi forventer at være tilbage efter uge 32 grundet ferietiden.
-
Type:
Fastansættelse -
Region:
DK Sjælland -
Jobnummer
R1004673 -
Ansøgningsfrist 2025-08-29 23:59:59
-
Kontakt: Flemming Iversen
eller ring +45 41 21 13 65

-
-
Norbro Energi leverer LPG (Liquified Petroleum Gas) som flaskegas og tankgas til private og virksomheder i Danmark og Sverige. Inden et opkøb i slutningen af 2024 var firmaet kendt som Primagaz. Firmaets 60 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Køge og på lokaliteterne i Odense og i Stenungsund i Sverige.